Elsikkerhed
ELsikkerhed er en kursus- og konsulentvirksomhed, der formidler kendskabet til sikkerhed og de nye standarder for elinstallationer på en enkel og interessant måde.
Klæd medarbejdere godt på til sikkert arbejde på og i nærheden af spændingsførende elektriske installationer. Vi har el-kurser på alle niveauer - og til alle faggrupper.Kurserne kan skræddersyes til din virksomhed, så undervisningen fokuserer på netop de udfordringer, som medarbejderne står overfor i hverdagen. Kurserne holdes i din virksomhed eller på byggepladsen over hele landet. Du har også mulighed for at få afholdt kursus virtuelt og eller deltage i et kursus med deltagerbetaling, hvis du har en mindre virksomhed eller få el-medarbejdere.
Danvak
Foreningen Danvak er et forum for alle professionelle, der arbejder med HVAC, energi og indeklima indenfor hele værdikæden i byggeriet, det være sig bygherre, rådgivere, entreprenører, producenter, drift & vedligeholdelse, forskning og uddannelse. Danvak er et samarbejde mellem VVS Teknisk Forening og IDA HVAC, som er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen IDA.
Vi udvikler kurser, konferencer og temamøder, som hjælper dig med at holde dig opdateret og bringe dig forrest i feltet inden for branchen. Det gør vi i samarbejde med branchens ypperste kræfter samt med foreningens fag- og regionale grupper.
EXPERO
EXPERO - Specialister i at drifte og servicere CTS-, varme og ventilationsanlæg.
Drivkraften i EXPERO er at give bygningsejere værdiskabende løsninger. Vi har specialiseret os i at drifte og servicere både CTS-, varme- og ventilationsanlæg, så vi kan hjælpe danske bygningsejere med at reducere energiforbruget samtidig med at indeklimaet forbedres. Vi kan hjælpe hele vejen fra første tanke om disse anlæg, videre igennem leverancen af innovative og effektive løsninger og til sidst i driften af alle disse anlæg.
Vores dygtige serviceteknikere og CTS-specialister står altid klar til at hjælpe jer i dagligdagen med at drifte og servicere jeres CTS-, varme og ventilationsanlæg.
Dansk Standard
Dansk Standard arbejder for alle i Danmark.
Standarder spiller en vigtig rolle for langt de fleste virksomheder, men også for vores samfund som helhed. Fordi de giver konkrete redskaber til at måle, dokumentere, tale sammen og stille krav til sikkerhed og kvalitet. Af samme årsag er standarder også vigtige for den grønne og bæredygtige omstilling, fordi de kan hjælpe virksomheder og organisationer med at måle og dokumentere, at de rent faktisk gør en grøn forskel. Samtidigt er standarder et effektivt redskab til at styre udviklingen i en bæredygtig retning.
Dansk Standards vision er at være drivkraft for en bæredygtig udvikling. Og det kan de gennem standarder. Standarder bliver nemlig brugt i det store og i det små, i helheden og detaljen, lokalt og globalt og gør en forskel overalt.